Karen Blixen, her home, where I was so many times...

August 24, 2025

Karen Blixen, her home, where I was so many times...

Karen Blixen can mean a lot to those who want to know about her. She was free, and she was challenged.

She was born after a period when it was ok to have strong floral motives on a tomb in a religious cemetery.

She lived through the millennia, the two WWs, and she could meet the Great American writers.

I am not sure, how much a foreigner knows about her in Denmark.

I loved the series about her last year.

There is a museum about her. I never went in the museum, but a lot of times I was next to it. I somehow, when I drive around freely, so many times, I find myself next to her museum.

One day I will go into the house. One day.

Source: https://tisvildehoejskole.dk/en/begivenheder/karen-blixen-et-fantastisk-forfatterskab/

Source: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2433

Udgangspunkt

Karen Blixen (1885-1962)

Gyldendals Billedbibliotek

Karen Blixen (1885-1962) – oprindelig Karen Christentze Dinesen – var født i en godsejerslægt. Hendes forfatterkarriere blev påbegyndt, da hun flyttede til Afrika. I 1914 blev hun gift med sin halvfætter Bror von Blixen-Finecke og drog med ham til Kenya, hvor de sammen drev en kaffefarm indtil deres skilsmisse i 1925, hvorefter hun selv fortsatte nogle år endnu. I de mange år dernede var hun meget optaget af de indfødte, naturen og sin kærlighed til englænderen og storvildtjægeren Denys Finch-Hatton, der til hendes store sorg døde i et flystyrt. På grund af store økonomiske problemer vendte hun hjem til Danmark i 1931. Årene skildres i Den afrikanske farm (1937), der er en selvbiografisk roman om hendes erfaringer fra Kenya.

Forfatterskabet

Efter hjemkomsten til Rungstedlund færdiggjorde hun Syv fantastiske for-tællinger, der først blev skrevet på engelsk. Den blev hendes debut og udkom samtidigt i England og USA i 1934 som Seven Gothic Tales, der ligesom det meste af forfatterskabet vandt stor international anerkendelse. De første værker udkom først på engelsk, og de senere samtidigt på engelsk og dansk. Andre centrale værker er Vinter-Eventyr (1942) og Skæbne-Anekdoter. Endelig var Blixen en stor essayist og udgav sine første essays i 1965, og hun læste gerne op af sine essays i radioen. Hun har vundet en lang række priser som Holberg-medaljen og De Gyldne Laurbær. Fra 1938 modtog hun fast årlig støtte på finansloven, og endelig fik hun et varigt medlemskab af American Academy of Arts and Letters. I 1950 var hun tæt på at vinde Nobelprisen i litteratur, der i stedet blev tildelt Ernest Hemingway (1899-1961).

Karen Blixen møder Marilyn Monroe og forfatterne Carson McCullers og Arthur Miller til en frokost under sin sidste rejse til USA i 1959.

Ritzau-Scanpix

Stil og indhold

Blixens forfatterskab er ofte skrevet inden for genren den fantastiske fortælling. Hendes særkende er den stærke koncentration om selve fortællingen frem for persontegningen. I hendes fortællinger bygger handlingerne på inspiration fra så forskellige universer som den græske antik, Tusind og en nats eventyr og det gamle Sydeuropa og Danmark. Ofte udspiller handlingerne sig i aristokratiske miljøer under enevælden i perioden 1770-1848. Tematisk er Blixens eksistentielle dybde inspireret af Søren Kierkegaard. Da hun debuterede, var hun langt forud for sin tid i Danmark, hvor socialrealismen dominerede billedet. Først da en række unge forfattere påbegyndte tidsskriftet Heretica efter krigen, fik hun ligesindede på hjemmebane.

Storyteller

Blixen er i USA og England kendt under forfatterpseudonymet Isak Dinesen. Isak betyder 'Guds latter' eller 'den der ler', hvilket understreger hendes holdning til fortællekunsten. Hos Blixen ligger skælmen på lur, og det er ikke tilfældigt, at hun anså stumfilmskuespilleren og komikeren Charles Chaplin som en meget stor kunstner. Det at være en fortæller er en særlig holdning, hvor Blixen føler sig beslægtet med den mundtlige fortælletradition fra middelalderen. Samtidig er fortællerbevidstheden alt andet end umiddelbar. Blixen iscenesætter på alle planer sit berømte citat fra grammofonpladen Karen Blixen fortæller (1959):

I am a story teller, en fortællerske (...)

Film

Blixens bøger er også blevet udbredt på film. Orson Welles filmatiserede i 1968 Den udødelige historie. Gabriel Axel vandt i 1987 en oscar for Babettes gæstebud. Frit efter Blixens Den afrikanske farm skabte Sydney Pollack den romantiske storfilm Out of Africa (1985) med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Filmen vandt syv Oscars og en meget lang række andre internationale filmpriser. Takket være filmen blev det muligt at åbne Karen Blixen Museet i hendes barndomshjem Rungstedlund.